Bøf à la bedst
Saftige bøffer med ris og tzatziki
Tid 30 min Servering til 4 personer Køkken Børn
Ingredienser
  • 2 poser Uncle Ben's® Boil-in-Bag langkornet ris
  • 600 gram kødfars
  • 1 æg
  • 0,5 dl fløde
  • 1 løg
  • 1 fed hvidløg (alternativt hvidløgspulver efter smag)
  • 1 spsk. kalvefond
  • Salt, peber, paprikapulver og lidt chilipulver.
  • Smør til stegning
  • 1 agurk
  • 1 fed hvidløg
  • 2 spsk. olie
  • Lidt citronsaft
  • 3 dl græsk eller tyrkisk yoghurt
  • Salt og peber
  • 250 g gulerødder
Opskrift
  1. Varm ovnen op til 150 grader.
  2. Kog risene efter anvisningen på pakken.
  3. Riv løget.
  4. Bland kødfarsen med æg, fløde, løg, fond og krydderier, til det er godt blandet sammen.
  5. Form farsen til bøffer og steg dem i smør i en stegepande, til de er gyldenbrune.
  6. Læg bøfferne i en form og lad dem stege færdig i ovnen. Det tager ca. 10-20 min. afhængigt af hvor store de er. Skær et snit i en af dem for at se, om de er gennemstegte.
  7. Riv agurkerne med den grove side af et rivejern. Læg den revne agurk i en si. Pres væsken ud med hånden og læg efterfølgende den revne agurk i en skål.
  8. Bland yoghurt og olivenolie med agurkerne. Tilsæt hvidløg, salt og peber og nogle dråber citron. Smag til.
  9. Skræl og skær gulerødderne i stave. Læg ris, bøf og tzatziki på en tallerken og server med en god salat. Sæt gulerodsstavene i et glas ved siden af.