Piratspyd fra de syv have
(obs kun for seje drenge og piger!) Ris med rosiner og løg og kød på spyd
Tid 30 min Servering til 4 personer Køkken Børn
Ingredienser
  • 3 dl Uncle Ben's® Basmatiris
  • 1 lille løg
  • 1 lille håndfuld rosiner
  • Salt
  • Chilipulver
  • 0,5 g safran eller 1 tsk. gurkemeje
  • 500 g lammeentrecôte eller svinemørbrad
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 tsk. salt og 1 tsk peber
  • 2 tsk. tørret oregano
  • ½ citron
  • 3-4 store tomater
  • ½ citron
  • Olivenolie
  • Naturel yoghurt
Opskrift
  1. Skær kødet i ca. 2 cm store tern. Anvender du grilspyd af træ, kan du med fordel lægge dem i lidt koldt vand et stykke tid før brug.
  2. Rør olivenolie, saften fra citronen, oregano samt salt og peber sammen i en skål til en marinade og læg kødet i skålen. Lad det ligge ca. 10 min.
  3. Varm ovnen op til 250 grader eller tænd udendørsgrillen.
  4. Hak det lille løg i fine stykker og steg det i en kasserolle.
  5. Drys med salt og peber.
  6. Tilsæt en håndfuld rosiner og lidt safran eller gurkemeje (så risen bliver gul senere). Kog vand op i samme kasserolle og tilsæt ris efter anvisning på pakken.
  7. Sæt kødstykkerne på grillspyddene.
  8. Læg grillspyddene på en foliebakke og grill dem i ovnen eller på grillen i ca. 20 min. Placer bakken højest i ovnen.
  9. Lav tomatsalat ved at skære tomaterne i stykker, drysse et nip salt og peber og pres resten af citronen over tomaterne sammen med et skvæt olivenolie.
  10. Server retten med orientalsk ris, tomatsalat og naturel yoghurt.
  11. Tip: Tilsæt 4-5 hele kardemommekorn, når du laver risen. Det giver en endnu tydeligere smag af det orientalske køkken. Men husk at fjerne kornene fra risen før servering!